Tak til alle, der har bidraget til dette års oprensning af Havnevigen og stranden for at gøre dem sommerklar. Vigen har nu gennemgået en omfattende oprensning med tilføjelse af nyt sand og nye planter.
Vi håber, at alle vil bidrage til at bevare og beskytte området, til glæde for os alle.
I denne proces er der blevet fjernet cirka 140 ton sand fra Vigen. Det har været en betydelig udgift at bortskaffe det gamle sand og erstatte det med nyt. Derfor anmoder vi om, at både børn og voksne undlader at smide sand i Vigen. Vi opfordrer desuden til, at I venligt gør opmærksom på dette, hvis I observerer, at nogen gør det.